Irish Cob Show

15/8-26
Tilmelding til show herunder

Stævne tilmeldes på DRF GO linket her under
TRYK HER
Vi sender en faktura til dig, når du har sendt tilmeldingen.

Tilmeldingsfrist d. 8. august 2026 kl. 00.00


Tilmeldte heste skal være vaccineret efter Dansk Ride Forbunds regler. 


Der er minimumskrav på antal tilmeldte heste til showet, så det kan løbe økonomisk rundt. 

Irish Cob Denmark inviterer til show


Vi glæder os til at byde velkommen til Irish Cob Show 2026, hvor der er mulighed for at deltage i flere forskellige aktiviteter: 

- Racegodkendelse (gratis) 

- Showbedømmelse (150 kr.) 

- Brugsprøve (250 kr.) 

- Dressurklasser (80 kr. + 40 kr. i administrationsgebyr) 

Dressurklasserne tilmeldes og betales via DRF Go. 

Alle øvrige aktiviteter tilmeldes via formularen herunder. 



Program

- Ankomst fra kl. 08.00
- Stævnestart kl. 10.00
- Sluttid offentliggøres, når deltagerantallet er kendt.

Forplejning

Der vil være mulighed for at købe:

- Morgenmad (bolle med valgfrit pålæg samt kaffe, te eller juice) – 30 kr.
- Frokost (forudbestilles ved tilmelding) – 50 kr.
- Kylling, bacon og karry
- Frikadelle, rødløg og cremefraiche
- Skinke, ost og mayonnaise

Efter dagens arrangement afholdes fælles grillhygge. Medbring selv mad og service. Maden kan opbevares på køl i rytterstuen. Drikkevarer kan købes eller medbringes.

Opstaldning

- Paddock er gratis.
- Hestene opstaldes i mindre folde, hvor man gerne må etablere lejr sammen med andre deltagere.
- Det er ikke muligt at ankomme dagen før arrangementet.
- Hingste kan efter aftale opstaldes i boks mod betaling.

Kontakt JD Gypsy Horses ved ønske om boks.
- Trailere og biler parkeres på anviste parkeringsområder og ikke ved hestefoldene.

Regler

- Der er ingen krav til mønstrernes påklædning.
- Alle, der håndterer en hest, skal bære godkendt ridehjelm.
- Hopper og vallakker skal fra deres 3. leveår føres i trense med bid.
- Hingste skal fra deres 2. leveår føres i trense med bid.
- Føl skal føres i line.
- Dressurstævnet afvikles efter Dansk Ride Forbunds gældende regler.


Racegodkendelse – gratis

Heste, der endnu ikke er optaget i Irish Cob Studbook, skal racegodkendes for at kunne deltage i showbedømmelse eller senere kåres. Racegodkendelsen foretages af en uddannet racedommer og gennemføres på samme måde som ved en officiel kåring med fremvisning i skridt, trav og opstilling.

Er du ny i racen eller processen, hjælper vi gerne.


Showbedømmelse – 150 kr.

Heste, der allerede er registreret i Irish Cob Studbook eller racegodkendes på dagen, kan deltage i showbedømmelsen.

Showbedømmelsen er en uofficiel bedømmelse, som Irish Cob Denmark afholder for at skabe en hyggelig dyrskuestemning. Hestene inddeles efter alder og køn, og alle deltagere modtager en roset.

Vinderne af hver klasse modtager desuden en fløjroset.

Der uddeles også rosetter i følgende specialkategorier:

- Best Piebald
- Best Skewbald
- Best Irish Cob
- Best Gypsy Cob
- Best Mini


Brugsprøve – 250 kr.

Der tilbydes brugsprøver i:

- Lange liner
- Rideprøve

Læs mere om brugsprøver under den relevante sektion på hjemmesiden ved at KLIKKE HER.

Er du ny, hjælper vi dig gerne godt i gang.


Dressurstævne

Irish Cob Denmark er medlem af Dansk Ride Forbund og afholder igen i 2026 et særligt dressurstævne for racens ryttere.

Der rides D- og E-klasser, hvor trækker og opråber er tilladt.

Det er muligt at deltage i både show og dressur samme dag.

Deltager du kun i dressuren, men ønsker at være med hele dagen, finder vi gerne en plads til din hest.

Hvis din hest er registreret i Irish Cob Studbook eller racegodkendes på dagen, kan dressurresultatet indsendes som en bestået brugsprøve.

Tilmelding til dressur foregår via DRF Go.

For deltagelse kræves:

- Hesten er registreret hos DRF.
- Rytteren har minimum D-licens.
- Rytteren er medlem af en rideklub.

Det er ikke et krav, at hesten er registreret i Irish Cob Denmark for at deltage i dressurstævnet.


Prisoversigt

Aktivitet - Pris
Racegodkendelse - Gratis
Paddock - Gratis
Showbedømmelse - 150 kr.
Brugsprøve - 250 kr.
Dressur - 80 kr. pr. klasse + 40 kr. administrationsgebyr (DRF Go)
Morgenmad - 30 kr.
Frokost - 50 kr.


Vi glæder os til en dag med fællesskab, flotte Irish Cobs, gode oplevelser og hyggeligt samvær – og håber at se både nye og erfarne deltagere til en fantastisk dag.


OBS - sidste tilmelding til show er 8. august 2026